logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Kiev

Kiev

Kiev er en af Europas smukkeste hovedstæder, og en hovedstad du nemt kan udforske til fods. Hovedgaden Khreshchatyk er lukket for biltrafik i weekenderne, så der er fri mulighed for at slentre ned ad gaderne, som er fyldt med caféer, der fører tankerne hen på byer som Paris eller Rom. Du kan nyde de mange parker og grønne områder i centrum, og byens placering på bakkerne langs floden Dnjepr får det hele til at ligne et postkort.

Du finder i Sofia-museet en lille tilknytning til vores naboland Sverige. Dette er et komplekst mindemærke fra 1000-tallet til 1700-tallet. Hovedbygningen i St. Sofia-katedralen blev anlagt i 1073 af fyrsten Jaroslaw “Den Vise”, der var gift med den svenske prinsesse Ingegerd Olofsdotter. Katedralen var centrum for det gamle Sovjetunionen og dermed den vigtigste kristne helligdom. St. Sofia-katedralen er kendt for sine smukke fresker men fremfor alt for alle de smukke mosaikker, der er bevaret siden 1000-tallet.

En anden smuk bygning i Kiev er Operahuset. Foruden dets skønhed er den måske mest kendt for, at det var her, at den russiske premierminister Pjotr Stolypin blev myrdet i 1911, da han besøgte operaen sammen med zarfamilien. Mange tror, at den russiske revolution ville have gået i en anden retning, hvis Stolypin ikke var blevet myrdet.

Kiev har også sit egen “Montmarte” – Andrijivsky Uzviz. Gaden er opkaldt efter Andrej-kirken, der blev bygget i midten af 1700-tallet for at minde zaren Elisabeth I’s besøg i Kiev. Mange huse på Andrijivsky Uzviz spiller en stor rolle i byens historie – f.eks. i hus nummer 13 boede forfatteren Mikhail Bulgakov, der er forfatter til romanen “Mesteren og Margarita”. I dag er gaden fyldt med mennesker, der udforsker de mange cafeterier, antikvariater og souvenirbutikker – her kan du finde ukraniske broderier, malerier, matrjosjkaer m.m.

Landet har haft en broget historie, siden det blev selvstændig i 1991 – deres indenrigspolitik er præget af stærke modsætninger mellem de vest- og østorienterede kræfter samt en udbredt korruption, som har forhindret større reformer af det økonomiske system.

Et fragment af dette kan opleves ved et besøg på Mezhigirya, der ligger 25 km uden for Kiev. Mezhigirya var i store dele af 1900-tallet en statsejet ejendom, men blev siden til den daværende præsident Viktor Janukovytjs private bolig. De paladslignende bygninger ved floden Dnejpr spreder sig over et areal på 1,4 milioner kvadratmeter og er omgivet af en mur, der er over otte km lang. Hans vision var at bygge en bolig, der er passende til en kejser – her findes et overflod af guld, krystaller og marmor, en kunstig sø med et piratskib, der fungerer som en restaurant, en privat kirke og en golfbane samt små detaljer som vodkaflasker med Janukovytjs portræt og en toiletbørste i guld.

Kiev byder på imponerende arkitektur kombineret med et rigt kulturliv, hyggelige caféer og en stor gæstfrihed, så det er bare med at pakke kufferten for at opleve denne østeuropæiske perle.

Godt at vide:

Ukraine kan besøges året rundt. Vinteren er generelt ret køligt, og der falder meget sne. Sommeren er varm, men det regner mere end om foråret. Temperaturen ligger mellem 20-25 grader fra maj til september.

Danske statsborgere behøver ikke et visum for at rejse til Ukraine. Hvis har du et andet statsborgerskab, så skal du henvende dig til den ukrainske ambassade for information om, hvilke regler der gælder for dig.

Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten. For at du kan opholde dig i Ukraine, skal passet stemples ved grænsekontrollen ved indrejse.

Sørg for, at du har en gyldig rejseforsikring, da det europæiske sygesikringsbevis ikke dækker i Ukraine.

Siden december 2013 trådte en ny lov i kraft i Ukraine, der stiller krav om, at turister/besøgende skal kunne fremlægge finansielle midler (penge) ved indrejse i Ukraine. Dette indebær, at man ved indrejse kan blive spurgt, om man har tilstrækkeligt med penge for sit ophold i Ukraine. Kan man ikke vise, at man har tilstrækkeligt med penge, kan man blive nægtet indrejse i landet. Reglerne gælder for alle besøgere, inklusive turister og uanset statsborgerskab, der rejser til Ukraine.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.