logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Bodrum

Bodrum

TripX ønsker dig velkommen til det elegante Bodrum – Tyrkiets Riviera

På Bodrum-halvøen findes noget for enhver. Historiske seværdigheder blandet med paradis-strande, pittoreske småbyer og luksusmarinaer. Nedenfor bjergskrænterne ligger olivenlunde, frugthaver og små hvide huse side om side, ligesom i Grækenland. I det Ægæiske Havs krystalklare vand ligger en af Europas smukkeste skærgårde, som leder dig ud til det græske øhav, hvor bl.a. Kos kun ligger en lille sejlads væk.

Med TripX bor du på håndplukkede hoteller både i Bodrum by og udenfor. Vil du bo tæt på sandstrand og samtidigt opleve byens fornøjelser, så er Gümbet det bedste sted. For en afslappet atmosfære er Turgutreis på vestkysten et rigtig godt bud, og for afslapning i rolige omgivelser er Yalikavak og Göltürkbükü i nord de bedste alternativer.

Bodrum by er dér, hvor vi har det største udvalg af hoteller, og byen er den mest indbydende langs den Ægæiske kyst. Dette er en by med masser af charme og et eksklusivt præg. Trendbevidste indbyggere fra Istanbul tager hertil for at holde en dejlig ferie. Her ligger luksusbutikker, chikke barer og gourmetrestauranter side om side, og i den hyggelige havn ligger flere lystyachts for anker. Nede ved havnen finder man også det nok mest kendte sted, en af Europas største natklubber, Halikarnas, hvor man danser under åben stjernehimmel.

Gode tips:

  • I bazarområdet midt i Bodrum finder du alt lige fra te til guld. Husk at prutte om prisen!
  • På Marina Yacht Club får du en herlig aften. Begynd fx med en god fiske- og skaldyrsmiddag på terrassen og fortsæt med en drink et par trappetrin længere nede til tonerne af behagelig livemusik.
  • Oplev skærgården fra en traditionel Gületbåd.

Bedste tid at rejse på: Maj-september har det bedste vejr. Højsæson er juli og august, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på godt 35 grader.

At rejse hertil: Turkish Airlines og Pegasus flyver till Milas – Bodrum Airport fra København med mellemlanding i Istanbul.

Bodrum er et rejsemål, man hurtigt længes tilbage til!

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.