logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Valencia

Valencia

På Spaniens østkyst ligger landets tredje største by Valencia, som byder på en fantastisk kombination af by, sol, strand og et utal af spektakulære aktiviteter. Og Paella selvfølgelig.

Valencia kaldes Paellans hjemby, og har derfor også Paella på menuen som sin lokale specialitet. Byen er også kendt for sine appelsiner og sin fodboldklub (Valencia CF) men også for et livligt udeliv og fantastiske festivaller.

Valencia er et miks af nye og gamle bygninger, som giver byen sin unikke og autentiske atmosfære. Fra middelalderslotte- og tårne til modernistisk og kunstnerisk arkitektur. Fra små fine butikker til store indkøbscentre. Her finder du alt lige fra billige mærker til de helt eksklusive. Valencia har det hele.

Byen er centrum for international og avantgardistisk design og er en af Europas mest aktive byer, når det kommer til messer og kongresser.

Kunst- og videnskabsbyen (Ciutat de les Arts i les Ciències) er et kæmpe bygningkompleks med futuristiske bygninger tæt på kysten og et “must” for byens turister. Her findes også Europas største akvarie, Oceanografico. Ciutat de les Arts i les Ciències er et 2 kilometer langt område og en perfekt dagsaktivitet, når du gerne vil have en pause fra sol og strand. Tag en guidet tur eller gå rundt på egen hånd i disse omgivelser.

På grund af sin geografiske beliggenhed, har Valencia historisk set været Spaniens havn mod Middelhavet med sin gode beliggenhed ved havet. Her er der store og lange strande med rent og blødt sand. Det er det fine sand og krystalklare vand, det store åbne hav og de kunstneriske bjergkæder, som udover de gastronomiske oplevelser og det rige kulturliv gør Valencia og dens kyst særligt attraktiv.

Prøv blandt andet den mest populære strand, La Malvarrosa, som strækker sig op til Playa de Patacona med start rundt om havneområdet og som derefter bliver delt i to, Playa las Arenas og Playa Cabanyal.

Engang blev byen delt i to af en bred flod, ligesom Themsen i London. Idag er floden en park, den største citypark i Europa. Den berømte Turia park strækker sig som en vej gennem hele Valencia og er en af byens fem offentlige parker.

Valencia er en by fuld af overraskelser!

At komme rundt

Lufthavnen ligger 8 kilometer fra Valencia centrum. Du kan tage metroen ind til byen på ca. 25 minutter, eller du kan springe på bybus nr. 150, som også tager ca. 25 minutter. Der er også adskillige taxier udenfor lufthavnsterminalen. I Valencia er der gode busforbindelser og mange taxier. Metro og regionaltog er også tilgængelige, og vil du leje en bil, er det selvfølgelig også en mulighed.

Klima

Højsæsonen strækker sig fra juni-august, da det også i den periode er varmest. Maj og september er gode måneder med et behageligt klima og mindre trængsel. Efterår og vinter er ofte solrige, dog køligere og med mere blæsevejr.

 

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.