logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Katowice

Katowice

Velkommen til Katowice – en by, der er født på ny efter en lang tid som industriby!

Katowice er en af Polens nyere byer og er kommet langt på kort tid.

Katowice er en ung og dynamisk by. Byen er det kulturelle og administrative centrum i Øvreschlesien. I lang tid dominerede kulindustrien og stjal billedet fra den 150 år gamle by. I dag står byen for videnskab, service og kunst. Katowise er godt på vej til at være en europæisk kulturhovedstad.

Turister har en tendens til at glemme Katowise, og det samme gælder for polakkerne, der i lang tid har set byen som en industriby. De kunne dog ikke tage mere fejl. I de seneste år har den historiske arbejderby Katowise trådt frem som en af Polens mest innovative, kulturelt dynamiske og økonomisk bæredygtige regioner.

I dag er den tunge industri flyttet fra byen, og byen er genopstået i form af små virksomheder, der er med til at gøre byen til en blomstrende og moderne by. Der er masser at lave i Katowice. Katowice har mange kulturelle events, shows og festivaler, der finder sted året rundt og som understreger Katowices status som en UNESCO “musikby”.

Tilbring dagen i den smukke bydel Nikiszowiec og bliv inspireret af kunst og musik alle vegne. Et besøg på Silesian Museum kan anbefales samt en gåtur i den populære park “The Valley of Three Ponds”/Dolina Trzech Stawów i foråret og i sommermånederne. Her er masser damme og et lille strandområde!

Når aftenen nærmer sig, er det bedst, at du er forberedt på en lang nat fyldt med dans og fest. Katowice har måske ikke de charmerende gamle pladser, som der findes i andre byer i Polen, men der findes en masse at se og gøre. Katowice fortjener betydeligt mere opmærksomhed, end hvad byen får i dag. Infrastrukturen er forbedret, prisniveauet er lavt, og med et lavprisflyselskab kan du nemt og billigt komme til byen.

Der har aldrig været et bedre tidspunkt at besøge Katowice på!

Mad

Man taler ikke så meget om det polske køkken, så hvad får man egentlig af mad i Polen? Maden rummer en masse kærlighed, og ingen går sultne hjem efter et restaurantbesøg! Selvom der er tale om enkle retter, så oplever man fine råvarer, og der er lagt sjæl i madlavningen. Selvfølgelig skal du prøve supper som Zurek og Borstjt. Zurek er en klassisk polsk suppe med pølser, æg og kartofler. Ofte serveres den indeni et brød. Borstjt er en polsk rødbedesuppe. En anden klassisker er ”pierogi”, der er dampet dumplings med forskelligt fyld. Er du vild med desserter, vil du elske de polske desserter og kager. Prøv gerne Sernik (cheesecake) og Macoviec, der er en polsk birkeskage. Naturligvis finder man også internationale retter i Polen. Alt dette og mere finder du i gaderne Mariacke og 3 Maja. Her er der restauranter, barer og butikker.

Natteliv

I Mariacka Street finder du mange restauranter, men gaden er også velegnet til dem, der ønsker at feste videre efter middagen, da der både er barer og natklubber. Der kører ingen biler og området er lidt som Katowices ”Champs Elysées”.

Fly og transport

Du kan flyve til Katowise (KTW- Pyrzowices), der ligger 30 km nord fra Katowice. I lufthavnen findes der to terminaler. Du kan fra lufthavnen let komme til byen med bus, og der er forskellige muligheder at vælge imellem og forskellige prisklasser. Rejsen tager ca. 35-50 minutter afhængig af trafik, og en enkelbillet koster mellem 2-6 euro. Der findes naturligvis også taxaer, og lufthavnen har sin egen officielle virksomhed, Airport TAXI Service, der holder til ved udgangen af terminalerne A og B. Dette er et godt alternativ, der kommer til at koste dig mindre end 40 euro. Vælger du at rejse med en anden taxa, så er det vigtigt, at du har forhandlet prisen, inden du sætter dig ind i taxaen.

Offentlig transport fungerer udmærket, og der er et veludviklet system med busser og sporvogne, der kan tage dig rundt i hele Katowice. Billetter er overkommelige og kan købes hos chaufføren eller i lokale kiosker og købmandsbutikker. Priserne varierer afhængig af, hvor mange zoner, du ønsker at rejse. Du kan også vælge Uber i Katowice, og taxaer er lettilgængelige. Foruden at vælge offentlig transport er det glimerende at gå rundt i byen selv om vinteren.

Gennemsnitstemperatur pr. sæson

  • Januar-marts: 3°C dag, -4°C nat
  • April-juni: 19°C dag, 8°C nat
  • Juli-september: 21°C dag, 12°C nat
  • Oktober-december: 7°C dag, 1°C nat

Godt at vide

Polen er medlem af EU og har siden d. 21. december 2017 været en del af Shengenaftalen. Da flyselskaberne skal være sikre på, at det er de samme personer, der flyver ud af landet, som har indchecket deres bagage, skal du vise dit pas ved udrejsen. Selv under rejsen skal du være i stand til at vise legitimation f.eks. ved indchecking på hotellet og ved udrejsen. I Polen er dit danske kørekort ikke acceptabelt som legitimation, da det ikke viser hvilket statsborgerskab, du har.

På trods af, at Polen er med i EU, så anvender man i Polen Zloty (PLN). I Polen betaler befolkningen oftere med kontanter sammenlignet med danskerne. I visse butikker tager de kun imod kontanter, mens de på de fleste hoteller, restauranter og i nogle butikker også tager imod kort. Der findes flest pengeautomater i byerne.

Polen er et meget prisvenligt rejsemål og regnes som et af de billigste lande i Europa. Her får man noget for pengene! Madvarer, offentlig transport og aktiviteter er langt billigere end hjemme i Danmark og i mange andre lande rundt omkring i Europa.

Polen er en destination, der bliver mere og mere populært blandt turister verden over, da Polen er fantastisk på mange måder! Der er mange steder at besøge, og derudover er polakkerne også både hyggelige og sjove! Lær et par almindelige ord såsom “Siemka” (hej) og Dziękuję (tak), så får du med garanti en mindeværdig rejse til Polen!

Eksterne links

http://www.arrivalguides.com/en/Travelguides/Europe/Poland/KATOWICE

https://www.tripadvisor.se/Attractions-g274768-Activities-Katowice_Silesia_Province_Southern_Poland.html

https://www.swedishnomad.com/sv/55-anledningar-att-resa-till-polen/

http://www.katowice.eu/en

Bestil din rejse på nettet! Billigt, enkelt, hurtigt og trygt.

Når du bestiller din rejse til Katowice hos TripX, er du omfattet af den danskerejsegarantifond. Vi på TripX vil altid tilbyde de billigste rejser uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Det skal være enkelt og nemt at rejse med TripX både før, under og efter rejsen!

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.