logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Verona

Verona

En weekend med kærlighed, vin og opera. Alle gode gange tre, og hvad kan være mere passende i Italiens mest romantiske by?

Den smukke gamle kulturby ved Adige-floden danner den perfekte ramme for historien om Romeo og Julie. Men charmerende Verona, i det nordlige Italien, er så meget mere end ‘bare’ historien om det længselsfulde kærlighedspar…

Verona er vinlandet af høj kvalitet med tre forskellige vinruter rundt i byen – og selvfølgelig drikker du en frugtagtig Valpolicella-vin i Verona. Beliggenheden tæt på vindistriktet i Valpolicella gør det nemt med en eftermiddagsudflugt. Der findes mange udbydere, som arrangerer halvdagsture fra Verona, og som tager dig med til et par forskellige vingårde – med prøvesmagning og rundvisning sammen med en guide. Vil du tage afsted på egen hånd, er det let at tage en taxa til Valpolicellas nærmeste vingårde. Kør selv eller arranger transport. Du vælger, alt efter hvor meget tid du har – og hvor meget vin du kan drikke.

Vinmessen Vinitaly om foråret, den anden weekend i april, hører til Europa største events og gennem 48 intense timer flyder byen over med vinfolk fra hele verden.

Et andet must, og byens primære ‘seværdighed’, er Piazza Erbe. Verona har mange charmerende pladser, men denne diamantformede plads er byens ældste og noget helt særligt. I over to tusind år har byens liv kredset omkring dette torv, som ligger i Veronas forlystelsesområde i den gamle del af byen. Her er man omgivet af historie – Palazzo della Ragione, bygget på romerske ruiner, klokketårnet Torre dei Lamberti, som blev bygget i 1000-tallet, de græske statuer, som omgiver 1400-tals paladset Palazzo Maffei og det middelalderlige købmandshus Casa dei Marcanti, som i dag er en bank, samt Fontana dei Madonna Verona, fontænen med sin Madonna (statuen er fra romertiden, men madonna-navnet kom først til senere). Når du er lidt mættet af historie, kan du nyde maden og markedet eller studere folkelivet fra nogle af caféerne eller barerne, som omkranser torvet.

Højdepunkt! Nyd en opera i den store romerske arena, Arena di Verona. Det gamle romerske amfiteater er en af Veronas mest kendte symboler. Hvis du vil have ekstra meget magi, skal du vælge en aftenforestilling. Efter en urgammel tradition deles stearinlys ud blandt publikum, og de tændes, mens operaen går i gang, og mørket falder på – med perfekt timing. Billetter kan købes http://www.viennaticketoffice.com eller på billetkontoret ved siden af arenaen. Arenaen ligger på Verones største torv Piazza Brà i den hyggelige historiske bymidte. Torvet er også et vigtigt turistområde i byen og rundt om findes flere historiske bygninger og et stort udbud af restauranter.

Gå ikke glip af! Dagsudflugt til Gardasøen. Har du mere end et døgn i Verona, er en dagstur til Italiens største sø og de smukke omgivelser et must. Busser afgår fra Porta Nuoava til forskellige byer nær vandet.

Tips! Rund aftenen af på en af Veronas ældste og mest klassiske barer – Il Caffé Filippini – har serveret for gæster siden 1901. En opmuntrende afslutning på en weekend i en af Italiens mest kærlighedsfyldte byer.

Rejs rundt

Verona er lille, og det er nemt at nå rundt i byen til fods. Verona Card koster 20 Euro for 24 timer, eller 25 Euro for 48 timer. Her indgår næsten alle seværdigheder og gratis busture.

Dit Verona Card gælder fra første gang, du anvender kortet. Du kan købe kortet ved de fleste turistattraktioner, turistbureauer eller i diverse tobaksforretninger. Mere info her: http://www.veronatouristoffice.it/verona-card/

Turistafgift

I Verona, som i andre italienske byer, skal turister betale en kommunal turistafgift ved overnatning på hotel eller lignende. Afgiften betales for det meste kontant og beregnes pr. nat og pr. person. Sædvanligvis betales afgiften ved afrejse. Prisen varierer, afhængig af kommunen og standarden på overnatningsstedet, men man skal regne med cirka 2-3 € pr. person pr. nat.

Bestil din rejse på nettet! Billigt, enkelt, hurtigt og trygt.

Når du rejser til romantiske Verona med TripX, er du omfattet af den svenske rejsegarantifond, og vi er med dig både før afrejsen, under rejsen og i givet fald, når du er kommet hjem.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.