logo
logo
logo
logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
8.6
Hotel Navona
Italy,  Rom,  Abano Terme
starstarstar
star

Hyggeligt og trendy hotel med eksklusiv beliggenhed midt i Rom!

Navona Hotel er det perfekte valg, hvis du ønsker at bo på et spændende hotel midt i begivenhedernes centrum! Her har indretningsarkitekterne gudskelov fået frie tøjler - med et fantastisk resultat til følge. Piazza Navona ligger kun få hundrede meter mod nord fra hotellet. Du kan nemt spadsere fra hotellet til Pantheon på et par minutter og til Piazza Venezia på højst 10 minutter.

Hvis du vil besøge Den Spanske Trappe eller Trevifontænen, ligger disse "must-sees" et kvarters gåafstand fra hotellet. Hvis du bliver shoppelysten og kunne tænke dig at aflægge den verdensberømte gade, Via Condotti, et besøg for at se nærmere på alle dens mærkevareforretninger, kan du nå den på mellem ti og femten minutter på gåben. Afstanden til Colosseum er omkring to kilometer. På lidt over ti minutters gang kan du krydse Tiberen og besøge den smukke, maleriske bydel Trastevere. Her kan romantikerne nyde synet af de vidunderlige, brostensbelagte gader og et fantastisk udvalg af autentiske restauranter og trendy vinbarer.

Navona Hotel har 18 vidunderligt inspirerede værelser, der tiltaler gæster med smag for godt design. Samtlige smagfuldt indrettede værelser har eget badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer, aircondition, skrivebord, telefon, fladskærms-tv og pengeskab (mod gebyr). Gratis, trådløst internet (Wi-Fi) er tilgængeligt på alle værelser og i hotellets fællesområder.

Hotellets nærområde byder på fantastiske omgivelser med trendy barer og hyggelige restauranter, samt gode indkøbsmuligheder.

Fantastisk beliggenhed!

OBS! Rom beskatter turistindkvartering. Skatten er pr. person pr. nat (gælder ikke børn under 10 år). Skattens størrelse er afhængig af hotellets officielle klassificering: To stjerner 3 €/nat, tre stjerner 4 €/nat, fire stjerner 6 €/nat og fem stjerner 7 €/nat. Ifølge loven skal skatten altid betales direkte til hotellet.

I vinterhalvåret kan nogle af hotellets servicefaciliteter være helt eller delvist lukkede.

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
14:00
12:00
+39 06 6830 1252
Via Dei Sediari 8, Roma, Abano Terme, Italy
Air Condition
WiFi
Elevator

Vi tilbyder forudbestilling af transfer til denne destination. Der er mulighed for tilvalg senere i bestillingsprocessen.

Der er to lufthavne i Rom. Fiumcino eller Aeroporto Leonardo da Vinci er Roms største internationale lufthavn. Den anden lufthavn er Ciampino, den ligger lidt syd for Rom, og du kan rejse til denne lufthavn med en del lavprisselskaber.

Fra Fiumicino

Bus: Det er virkelig billigt at tage bussen fra Fiumicino Lufthavn til Rom. Forvent en rejsetid på ca. en time til Roma Termini. Billetten du køber er ikke til en specifik rejse, men kan bruges én gang i løbet af den dag, du angiver på købstidspunktet. Billetten kan købes direkte hos chaufføren.

Tog: Fra lufthavnens togstation afgår eksprestog, Leonardo Express, til Roma Termini. Det koster 14 € for en enkeltbillet, og toget afgår en eller to gange hver halve time (afhængigt af hvilken tid på dagen, det er) mellem kl. 06.23 og 23.23. Billetter er nemmest at købe i en af de mange salgsautomater (det er ikke noget problem at betale med kort) eller i billetlugerne lige før perronen. For at komme til perronen drejer du til højre, når du kommer ud i ankomsthallen. Gå omkring 100 meter indtil du ser en rulletrappe til venstre. Tag rulletrappen ned, og lidt længere fremme tager du den op igen, og så er du der. Fra Termini afgår toget en eller to gange hver halve time mellem 5.35 og 22.35. Rejsen tager ca. 30 minutter.

Taxa: Holder udenfor ankomsthallen (de lovlige er hvide og har taxametre) og har en fast pris på omkring 50 € til Roms centrum. Aftal pris med chaufføren før afgang, ellers kan det blive dyrere.

Fra Ciampino

Det tager ca. 45 minutter med direkte bus fra Ciampino Lufthavn til Roms centrum (Termini togstation). Afgangstider i forbindelse med flyvninger med bl.a. Ryanair og Easy-Jet.

Taxa: Taxaer finder du foran ankomsthallen (taxaerne er hvide og har taxametre), og de har en fast pris på ca. 30 € til centrum. Aftal prisen med chaufføren før afgang, ellers kan det blive dyrere.

Bemærk venligst at i Rom er der en obligatorisk turistskat, der skal betales:

Skat: op til 10 nætter

Beløb: mellem 4 - 7 € / person / nat

Børn: Gratis op til 10 år

Skatter skal betales direkte til hotellet senest ved check-out.

Det daglige beløb afhænger af den officielle hotelkategori (stjerner)

Disse oplysninger blev senest opdateret i juni 2019. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle ændringer

Nogle af hotellets faciliteter kan være lukkede eller begrænsede om vinteren i lavsæsonen. Klik på linket til hotellets hjemmeside for mere information om dette.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.