logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Catania (Sicilien)

Catania (Sicilien)

Sicilien, med sit bjergrige landskab og frodige jord, udgør Middelhavets største ø og er en meget populær og velbesøgt perle syd for den italiske halvø. Øen står på egne ben som selvstændig region i Italien. I regionen ligger de større byer Messina, Catania, Taormina og Siracusa. I øst breder det smukke Ioniske hav sig ud, der er en del af Middelhavet og kendt for sin lange lave kyst og naturreservatet La Timpa.

Sicilien har en lang og skiftende historie og en rig kulturarv med græsk-romersk, arabisk, spansk og fransk indflydelse. Provinsen Catania ligger på øens østlige side, og her dominerer den romerske indflydelse med blandt andet den charmerende romerske by af samme navn, Catania. Byen udgør provinsens centrum og er Siciliens næststørste by. Byens historiske centrum, den gamle bydel, har siden 2002 været på UNESCOs verdensarvsliste med sin fascinerende barokarkitektur.

Tips: Gå ud fra Piazza Duomo, som ligger i hjertet af byen Catania og spadser rundt i de historiske gader. Det livlige torv er et perfekt møde- og udgangspunkt til at udforske byen. Stil din shoppinglyst med Italiens verdenskendte mode og design langs den næsten tre kilometer lange og berømte shoppinggade Via Etnea!

Byen Catania ligger i skyggen af Europas største og mest aktive vulkan Etna, som er en stor turistattraktion og et fantastisk naturfænomen, som stadig ændrer form! Hvert år vælger flere tusinde af danskere at tilbringe deres dyrebare ferie på det smukke Sicilien. Her nyder de smagfulde sicilianske retter, den velbevarede historie og arkitektur, de fantastiske Marsala- og Nero d’avola-vine og selvfølgelig det behagelige middelhavsklima, som indbyder til afslappede stunder i liggestolen på øens strandrige kyster.

Tre “Vidste du det om Sicilien”:

  1. Italiens vigtigste vindistrikt (det er jo trods alt ferietid…).
  2. Den fritterede blæksprutte på Sicilien skulle være “to die for!”
  3. Sicilien har flere dage med sol end det italienske fastland.

CATANIA–FONTANAROSSA INTERNATIONAL AIRPORT

Lufthavnen ligger 4 kilometer sydvest for Catania. Busserne går ind til bymidten en gang hver halve time, og der er taxaer ved lufthavnen for dem, som ønsker det. Vil du rejse videre, tager du først til Catania og dernæst videre med toget til din ønskede destination på Sicilien. I øvrigt har byen en udmærket metro, som gør det lettere for dig som turist og muliggør effektiv transport.

Sicilien og Catania venter på dig!

Godt at vide før din rejse

Turistafgift: en lokal turistafgift betales på stedet. Den varierer mellem 2-5 EUR/person/nat afhængigt af, hvilken klassificering det valgte overnatningssted har. Afgiften betales direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse. Ikke alle byer er berørt.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.