logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Bordeaux

Bordeaux

Borgmesteren i Bordeaux, Alain Juppé, havde en drøm og vision. Han ville forvandle byen til en attraktiv destination for at lokke turister til fra alle verdenshjørner.

Hvad gjorde han så?

Først kom sporvognene, som er både elegante og stille – de gør det lettere for både Bordeauxs indbyggere og for besøgende. Han startede siden et ambitiøs projekt for at renovere alle de smukke husfacader. Hele projektet afsluttedes med en genistreg – han rensede ud blandt forfaldne havnebygninger langs floden La Garonne, som løber gennem byens centrum. Her skabte han en smuk esplanade, som indbyder til skønne spadsereture. UNESCO gik i 2007 med til at kulturmærke næsten hele byen, 3725 hektar med arkitektur – det er selv i dag helt unikt.

Bordeaux er Frankrigs sjettestørste by og har cirka 250.000 indbyggere (800.000 indbyggere med de omkringliggende kommuner) og er hovedstad i regionen Nouvelle-Aquitaine. Indbyggerne kaldes i folkemunde for ”Bordelais”.

For 30.000 år siden beboedes det, som i dag hedder Bordeaux, af ”Homo neanderthalensis”, også kaldet neandertalere. Der er fundet levn i den nu berømte grotte, Pair-non-Pair, som er beliggende blot nogle få kilometer nord for Bordeaux. Det var kelterne fra 300 før Kristus, som gav regionen sit navn. Dog var det romerne, omkring 150 år før Kristus, som indførte vinavlen til regionen.

Fra 1100-tallet var det England som kontrollerede Bordeaux, og det var under det engelske styre, at regionen blomstrede op frem for alt på baggrund af vinhandelen. Gennem 1500-tallet tilføjedes andre produkter til byens vigtigste indtægtskilder som for eksempel sukker. I 1683 generobrede Ludvig XIII Bordeaux, og byen har siden tilhørt Frankrig. Det følgende århundrede var en gylden periode – mange af bygningerne i byens centrum stammer herfra. Den franske forfatter Victor Hugo mente, at byen var så smuk, at han skal have sagt: “Tag Versailles og tilføj Antwerpen, så har De Bordeaux”.

Flere gange er den franske regering flyttet til Bordeaux, når man har været i krig, og det var også her, at Adolphe Thiers i 1871 blev valgt som Frankrigs første præsident.

Vandspejlet, Miroir d´eau, er blevet en verdensattraktion. Dette gigantiske vandspejl, 3000 kvadratmeter, blev indviet i 2006, og er populært hos gamle og unge – alle elsker at gå barfodede på vandspejlet. Når som helst kan 900 små ventiler begynde at sprøjte med damp, og så bliver det bare endnu sjovere. Hvert år vinder den i kategorien, som den mest fotograferede plads i Bordeaux.

Andre seværdigheder er havnen, som kaldes Port de la Lune, efter sin halvmåneform og Porte Cailhau, porten som åbner mellem den middelalderlige bykerne og floden La Garonne. Katedralen Saint André, der minder om Norte Dame i Paris, er bestemt et besøg værd. Uden for katedralen ligger et torv med flere caféer, hvilket giver en oplagt mulighed for at tage en kaffepause og hvile fødderne. Vil man se Saint André fra et andet perspektiv, kan man bevæge sig op i tårnet Pey Berland.

Bordeaux anses for verdens primære region for rødvine og er tilbagevendende vært for Vinexpo, vinindustriens største begivenhed i særklasse. Dyrkningsbetingelserne i regionen er idéelle for fremstilling af vin, hvilket er årsagen til, at Bordeaux producerer så mange vine i topklasse. Området er verdens største og ældste vindistrikt. Hver sjette person i regionen arbejder decideret i vinbranchen, mens andre er mere eller mindre afhængige af den. På mere end 115.000 hektarer fremstilles hvert år mere end 800 millioner flasker vin. Det er derfor naturligt, at vinentusiater til stadighed valfarter hertil. Der findes selvfølgelig et museum i byen, som helt og holdent er dedikeret til vin – Cité du Vin. Det er et oplevelsescenter i ti niveauer, der er formet efter den hvirvel, som opstår, når man spinner et vinglas, og her kan du lære alt om den søde drue og dens historie.

Der er talrige vingårde, som kan besøges – tag gerne kontakt til byens turistbureau for gode tips. Til verdenskulturarven og til vinområdet Saint-Emilion findes der organiserede heldagsudflugter.

Ved siden af vinen er Bordeaux også en førsteklasses kulinarisk by med flere restauranter, som er tildelt Michelinstjerner.

Bordeaux er også en stor universitetsby – med næsten 100.000 studerende er byens universitet kendt for sin forskning inden for nye materialer og nanoteknologi. Som studenterby har man et rigt udeliv. Prøv området rundt om La Victoire – her finder man mange restauranter og barer, samt et blandet og rigt natteliv. Bordeaux er en åben by, og mange mener, det er Frankrigs hyggeligste.

Her finder vi også en af Europas længste shopping-strøg Rue Sainte-Catherine. Gågaden er mere end to kilometer lang, og du kan finde alt mellem himmel og jord i alle prislejer. Glem dog ikke sidegaderne, hvor der findes mange interessante og anderledes butikker. Dem, som foretrækker lidt mere luksuriøse mærkevarer, bør bevæge sig til området omkring Gambetta-torvet, som også kaldes ‘Lille Paris’. Her findes samme udbud som langs Champs Elysée i Parus, men ofte til lavere priser.

Er du interesseret i historie, finder du mange historisk interessante steder og herregårde syd for byen.

Vil du nyde sol og badeliv, kan du begive dig vestover mod Atlanterhavet, som er inden for rækkevidde for en dagsudflugt. Her finder du mange lange strande og feriebyer som Arcachon.

Spændende historie, uovertruffen vinkultur og gastonomi i verdensklasse får besøgende til at tale i poetiske vendinger om Bordeaux. Overdådige og charmerende gågader i centrum gør byen attraktiv for shopping, mens aftenerne lokker med opera, barer og dans. Bordeaux er en by, man kan nyde i og af!

Kollektiv trafik

En kombinationsbillet til bus og sporvogn er gyldig i 1 time. Et godt tip er at investere i et ‘Bordeaux Découverte’, et såkaldt opdagelseskort, som du køber på turistbureauet. Der indgår entré til flere museer og fri transport med kommunale busser og sporvogne.

Pas og Visum

Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejse. Danske statsborgere behøver ikke visum for at rejse til Frankrig.

Transport til og fra lufthavnen

Lufthavnen (BOD) ligger ca. 15 kilometer fra centrum. Tog og bus afgår med jævne mellemrum i løbet af dagen. Taxaer er også tilgængelige.

Turistafgift

Alle turister, som er fyldt 18 år, skal betale en afgift. Den skal betales direkte til hotellet ved ankomsten.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.