logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Sharm El Sheikh

Sharm El Sheikh

Få rejsedestinationer kan tilbyde 350 soldage om året. Længst ude på Sinaihalvøens sydlige spids, i et dramatisk og smukt område, ligger turistbyen Sharm el Sheikh, som har udviklet sig fra at være en fiskeriby til noget, som mest minder om et mellemøstligt Las Vegas. Kasinoer, luksushoteller og forlystelser lokker turister til fra hele verden. Først og fremmest er Sharm el Sheikh dog porten til en af jordens smukkeste undervandsverdener. Denne magiske verden har været den største årsag til, at området har oplevet stor vækst og fået tobenede vandentusiaster til at valfarte til stedet for de dybe dukkerter i det store blå hav. I dag er Sharm el Sheikh, sammen med Hurghada, Egyptens mest kendte sol- og badeferiedestination.

Det måske mest populære sted at dykke er ved nationalparken Ras Mohammed. Med mere end 1.000 fiskearter og koralrev i fantastiske farver og former vil du ikke have lyst til at skulle forlade stedet igen. Er du en mere erfaren dykker, findes her også interessante skibsvrag at dykke ned til. Sharm el Sheikh er ligeledes et godt udgangspunkt for udflugter til nogle af landets mest interessante seværdigheder såsom Luxor og Kongernes dal eller hovedstaden Cairo – alt, du har brug for, er godt med tid.

Bydelen Naama Bay ligger i hjertet af dette dykkermekka. Her findes en dejlig strandpromenade med restauranter og et livligt natteliv. I bydelen Sharm el Maya finder du det egyptiske hverdagsliv, havnen og basarområdet “The Old Market” – her tager man hen, når man vil handle på marked og afprøve kunsten at prutte om prisen.Det er nemt og billigt at rejse med minibus eller taxi mellem de forskellige områder.

Sharm el Sheikh er omgivet af en gylden ørken, som har meget at byde på. Er du ude efter fart og vind i håret, kan du køre rundt i de firhjulede. Er du til et roligere tempo, kan du gynge dig frem henover sanddyngerne på ryggen af en kamel og måske nyde en god middag i en beduinlejr, mens du kigger op på stjernehimmelen og bare nyder stilheden.

Afstand:

Sharm el Sheikh lufthavn – Sharm el Sheikh 23 km

Sharm el Sheikh – Naama Bay 9 km

Sharm el Sheikh – Luxor 385 km (via Det Røde Hav)

Sharm el Sheikh – Cairo 465 km

Fakta

  • Du bør aldrig drikke postevand fra hanen, som ikke er kogt på forhånd. Er du ekstra følsom, anbefales det også at benytte sig af kildevand på flaske, når du børster tænder.
  • Taxi er en god måde at komme rundt på. For en sikkerheds skyld anbefales det, at du aftaler en fast pris med taxichaufføren, inden du sætter dig ind i bilen. Betal aldrig, før du er fremme ved din destination og vær ekstra opmærksom på sedlernes værdi, når du betaler. Brug gerne håndsprit. Der findes også masser af shuttlebusser, som kører døgnet rundt mellem de forskellige bydele. Hvis du vil med en shuttlebus, stiller du dig blot i vejkanten og vinker (husk at have lige penge).
  • Bemærk, at visum er påkrævet for at rejse til Egypten. For mere information bedes du tage kontakt til landets ambassade.
  • For at undgå ubehagelige overraskelser i løbet af din rejse anbefaler vi, at du finder mere information på landets ambassades hjemmeside og information om udlandsrejser på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.