logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Hurghada

Hurghada

Beliggenheden er det tætteste, man kommer på ideel. Direkte ved det Røde Havs solvarme strande og tæt ved nogle af verdens mest fremtrædende seværdigheder: Sfinxen, Pyramiderne i Cairo, Karnaktemplet og Kongers Dal i Luxor.

I Hurghada venter en rejse med både golf og dykning, direkte adgang til stranden, spændende udflugter og 4-5-stjernede hoteller med generøs All Inclusive!

Vi tilbyder håndplukkede hoteller i hovedbyen Hurghada, men også i den nærliggende ferieby El Gouna (lige nord for Hurghada), som er et elegant rejsemål med kanaler, laguner og lange sandstrande!

Hurghada er en ca. 40 km lang, smal ferieby langs kysten, som er opdelt i tre forskellige områder; El Dahar, Sekalla og Nye Hurghada.

El Dahar (downtown), som ligger længst mod nord, er Hurghadas ældste område. Her bor mange ægyptere, og det er her, du gør de bedste fund. Aflæg endelig et besøg i den lokale souk – et aftenmarked med alt lige fra frugt og grønt til sko, tæpper og vandpiber. Er du nysgerrig efter det ‘ægte’ Egypten og efter den lokale stemning, er det her, du skal tage hen. Der er mest livligt om aftenen.

Sekalla anses for Hurghadas centrum. Hovedgaden Sheraton Road byder på liv og mylder med et stort udbud af basarer, restauranter, caféer og barer. I Sekalla findes endda Hurghadas kendte Marina, ‘New Marina’. Marinaen er et moderne område, som byder på internationale restauranter, men her er priserne også noget højere. Nyd et godt glas med udsigt ud over de smukke luksusbåde, som ligger fortøjret i marinaen. I Sekalla finder du også Hurghadas bedste natteliv.

Den sydlige del af Hurghada omtales som Nye Hurghada og er den største af de tre bydele. I dette område finder du de store hotelkomplekser, som har satset meget på at tilbyde alt, hvad du kan tænkes at have brug for under din ferie. I fællesområderne har disse hoteller typisk spa-afdeling, vandland, apotek, hæveautomat, restauranter, barer m.m. I Nye Hurghada finder du endda shoppingcenteret Senzo Mall med flere butikker og legeland for børnene.

Det er nemt og billigt at tage med minibus eller taxi mellem de forskellige områder.

Uanset om dit mål med rejsen er at opdage Egyptens fortidsskatte, dykning/snorkling eller bare total afslapning, så kan du i Hurghada få opfyldt alle dine feriebehov!

Velkommen til Egyptens solparadis.

Bestil din rejse på nettet! Billigt, enkelt, hurtigt og trygt.

Når du bestiller din rejse hos TripX, omfattes du af den danske rejsegarantilov. Vi på TripX vil altid tilbyde de billigste rejser uden at gå på kompromis med kvalitet og tryghed. Det skal være enkelt og bekvemt at rejse med TripX både før, under og efter rejsen!

Fakta

  • Du bør aldrig drikke postevandet, hvis det ikke er kogt. Hvis du er lidt følsom, bør du også bruge flaskevand, når du børster tænder.
  • Taxi er et godt transportmiddel. For en sikkerhedsskyld, er det en god idé, hvis du bliver enig med chaufføren om prisen, inden du stiger ind i bilen. Betal aldrig før du er nået frem og vær ekstra opmærksom på sedlernes værdi, når du betaler. Der er desuden adskillige minibusser, som kører i pendulfart mellem de enkelte bydele døgnet rundt. Dette kollektive transportmiddel er også den billigste måde at komme rundt på i Hurghada. Hvis du vil med minibussen, stiller du dig blot ved vejen og vinker (hav småpenge på dig).
  • Bemærk, at der kræves visum for at rejse til Egypten. For yderligere information, beder vi jer kontakte landets ambassade.
  • Rejs med børn! Hurghada er et glimrende rejsemål for en familieferie. Strandene er oftest lavvandede, hotellerne veludrustede og det er ret billigt både at spise og drikke.
  • For at undgå ubehagelige overraskelser under rejsen, anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside og tillige information om udlandsrejser på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.