• 98 Nissi Avenue, Ayia Napa, Ayia Napa, Cyprus
  • +357 23 725800
  • Besøg website
Prisoversigt
Se datoer og priser

Nissiana Hotel & Bungalows

All-inclusiveFamilieSol & bad

Hyggeligt og børnevenligt hotel med en super god beliggenhed. Her bor du blot få stenkast fra den fantastiske Nissi Beach.

Nissiana Hotel & Bungalows tilbyder fantastiske rammer om ferien for både store og små. Du kan vælge mellem traditionel hotelindkvartering eller den lidt mere selvstændige indkvartering i bungalows med adgang til eget tekøkken. Dette hyggelige familiehotel ligger perfekt med kun 200 meter til den fine strand. Her kan du få en blanding af sol, badning, fornøjelser og afslapning, som vil give en uforglemmelig ferie.

Der er butikker, barer og restauranter i nærområdet. Der er knap tre kilometer ind til centrum af det pulserende Ayia Napa. Der afgår lokale busser tæt på hotellet.

Hotellet har et stort og indbydende poolområde med bekvemme solstole og parasoller, som indbyder til afslappende dage i solen. Her finder du den store pool, en børnepool og en hyggelig snackbar. Hvis man vil nyde Middelhavets saltvand, så ligger Nissi Beach kun nogle minutter væk.

Nissiana har 103 moderne og hyggeligt indrettede hotelværelser. Alle værelser har møbleret altan/terrasse, badeværelse, pengeboks (mod betaling), satellit-tv, telefon, minikøleskab (mod betaling) og hårtørrer. Der er gratis trådløst internet (wi-fi) i lobbyen.

All Inclusive kan bestilles mod et ekstra tillæg og inkluderer: Morgenmads-, frokost- og middagsbuffet. Vand, læskedrikke, kaffe, øl, vin og lokale alkoholiske drikkevarer serveres i de anviste barer og restauranter.

Hotellet har en restaurant og en bar, hvor der tilbydes aftenunderholdning med levende musik. Hotellets wellness-afdeling har fitnessrum, jacuzzi, tyrkisk bad og massagebehandlinger.

Super beliggenhed tæt på Nissi Beach!

OBS! I vinterhalvåret kan visse af hotellets servicefaciliteter være begrænsede/lukkede.

Hotelfakta

  • Checkin fra 14:00
  • Check-ud fra 12:00