Albania
destinationer

Albania

Albanien ligger i Sydøsteuropa ved Adriaterhavet og Det Ioniske Hav, og grænser op til Montenegro i nordvest, Kosovo i nordøst, det nordlige Makedonien i øst og Grækenland i syd.

Landet har et meget variet landskab med alt fra snedækkede bjerge i de albanske alper til en kyststrækning på 450 km med smukke strande langs Middelhavet. Blandingen af middelhavsklima og kontinentalt klima giver fire distinkte årstider. En meget karakteristisk egenskab ved Albanien er, at trods landets lille størrelse har det mange søer, f.eks. søen Shkodër (der ligger i den nordvestlige del), som er Sydeuropas største.

Albaniens landskab er fyldt med slotte, borge og fæstningsværker – en arv fra Albiens rige historie. De er bygget i mange forskellige arkitektoniske stilarter, og de fleste af dem er blevet renoveret op igennem historien, eftersom de oprindelig var bygget af jord og træ.

Albaniens historie går helt tilbage til det 7. århundrede f.Kr., men republikken Albanien blev først grundlagt i 1991. Hovedstaden Tirana (døbt af myndighederne “The Place Beyond Belief” eller “det utrolige sted”) har omkring 420.000 indbyggere.

Den nemmeste måde at komme hertil er gennem Tirana Internationale lufthavn Nënë Tereza (TIA), som ofte kaldes Rinas Internationale lufthavn.

Værd at vide og/eller blot interessante fakta:

Valutaen i Albanien hedder lek (ALL), og 1 EUR svarer til 120-130 ALL.
Det officielle sprog er albansk, og tales af størstedelen af befolkningen.
Albaniens flag er rødt med en silhouette af en sort dobbelthovedet ørn i midten. Det blev anerkendt som det nationale flag, da Albanien fik uafhængighed fra det ottomanske rige i 1912. Hvis du kender din Tintin, har du måske lagt mærke til, at den sorte pelikan i Syldavias flag i albummet Kong Ottokars Scepter ligner den sorte ørn i Albaniens flag…
Fisk, krebs og skaldyr er populære, og udgør en stor del af den albanske kost. Ellers spises der traditionelt lam til højtider og religiøse festivaler af både kristne og muslimer. Prøv Tavë Kosi, den nationale ret i Albanien, som er lam med hvidløg og ris bagt under et låg af yougurt.
Albaniens næststørste by er Durrës, og den er også en af verdens ældste byer.

Nyd dit besøg i Albanien!